Parkeringsindtægter slår rekord, men FDM advarer mod lovbrud

Kommunernes samlede indtægter fra betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter har rundet en mia. kr., hvilket er rekord. Den samlede indtægt fra parkeringsafgifter er dermed vokset med næsten 300 mio. kr. på 10 år. Knap 792 mio. kr. stammer fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens de 289 mio. kr. kommer fra parkeringsafgifter. Det skriver FDM i en pressemeddelelse efter en gennemgang af de kommunale parkeringsindtægter for 2023.

Kommunerne med de højste indtægter er København, Aarhus, Frederiksberg, Allborg og Odense, som alle havde en øget indtægt i 2023.

Kommuner bryder reglerne 

Dog oplever FDM, at nogle kommuner forsøger at indføre betalingsparkering for at dække huller i de kommunale budgettet, hvilket er imod reglerne.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre. Dertil kommer, at kommuner kun må indføre betalingsparkering af trafikadfærdsregulerende årsager, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

Bornholms Regionskommune har tidligere forsøgt at indføre betalingsparkering med det formål at få ekstra indtægter, og sidste år indførte Helsingør Kommune betalingsparkering, hvor begrundelsen var, at ”betalt parkering er en måde at få lidt indtjening til en slunken kommunekasse." Silkeborg Kommune har også et ønske om at udvide betalingsparkeringen, fordi der er et behov for flere indtægter.

- De seneste års eksempler på kommuner, der med åbne øjne bryder loven, rejser spørgsmålet, om kommunerne overhovedet skal have lov til at have betalingsparkering. Det står i hvert fald klart, at den nuværende model efterlader for stor fristelse for flere kommuner til at bruge betalingsparkering som finansieringskilde i strid med reglerne, siger Dennis Lange.

FDM har indbragt Helsingør Kommunes betalingsordning for Ankestyrelsen, som i øjeblikket behandler sagen.

SRS