Lolland tilbagekøber toldkammerbygning: Hotelplaner gik i vasken
LOLLAND: - Der er et stort behov for hotelkapacitet i Nakskov, lyder det fra borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S).
Af den grund er det et bump på vejen, at en privat køber af Toldkammerbygningen i Nakskov må give op på planerne om at lave hotel. Nu køber kommunen bygningen tilbage til den samme pris, som den blev solgt til i 2021.
- I mellemtiden og ret hurtigt efter købet af toldkammeret ændrede de økonomiske forudsætninger sig drastisk, idet renten er steget forholdsvis meget, forklarer Gustav von Rosen, som for tre år siden erhvervede bygningen med ideen om at drive et hotel.
- Det er således ikke lykkedes at finde tilstrækkelige med fondsmidler eller anden finansiering, der kunne opveje denne rentestigning, fortsætter han.
Med nye øjne
Holger Schou Rasmussen er forstående overfor beslutningen. Lolland Kommune giver dog ikke op på, at den gamle Toldkammerbygning i Nakskov skal bruges til noget nyt. Men om det bliver hotel, er ikke sikkert, forklarer han:
- Nu kommer Toldboden tilbage til kommunen, og vi vil prøve at kigge på bygningen med friske øjne, siger han.
- Der er ingen konkrete planer for den fremtidige brug, men som Gustav von Rosen også nævner, så er der sket meget siden 2021. Nakskov 2030s investeringer i Havnebygningen og ved færgelejerne skaber måske også nogle nye muligheder for Toldboden, siger Holger Schou Rasmussen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.