Hillerød har lovliggjort for store kolonihavehuse
HILLERØD: Hillerød Kommune har ikke ressourcer til at få kolonihaveejere til at overholde reglerne for, hvor store kolonihavehuse må bygges. Derfor har 71 huse i haveforeningen Tirsdagsskoven fået kommunal dispensation, skriver Politiken. Dispensationen giver lov til, at husene er 25 kvm større end ellers tilladt.
- Det vil være alt for tungt ressourcemæssigt og økonomisk for os at forlange husene lovliggjort efter de oprindelige regler. Det ville betyde, at nogle skulle rive noget ned. Og i så fald ville vi være tvunget til at føre sag mod hver enkelt kolonihaveejer, og det er mere end 70 sager gennem det civile retssystem. Det kan vi ikke se os selv i, siger næstformand i arkitektur-, byplan- og trafikudvalget Thomas Brücke (S).
Andre kommuner er ikke glade for beslutningen. I bl.a. Hvidovre Kommune frygter man, at Hillerøds accept af ulovlige byggerier kan give anledning til, at andre kolonihaveforeninger gør det samme.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.