Hærværk på toiletter har kostet Vejle mere end en halv million
VEJLE: Siden 2021 har Vejle Kommune brugt mere en halv million kroner på at udbedre skader på offentlige toiletter pga. hærværk. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Som en løsning har kommunen spurgt politiet, om det er tilladt at sætte overvågningskameraer op, men det er det ikke, forklarer Irene Jensen, driftsassistent ved Vejle Kommune, som modtog politiets afvisning.
- Så nu ved jeg ikke, om vi gør noget ved det. Det må vi se, men lige nu har vi ikke foretaget ændringer, siger hun videre.
Nu har det lokale folketingsmedlem, Christoffer Aagaard Melson (V) besluttet at tage sagen op i Folketinget.
- Jeg kan ikke forstå, hvorfor kommunen ikke må sætte kamera op, så jeg har gjort vores retsordfører, Preben Bang Henriksen, opmærksom på artiklen. Han vil nu spørge justitsministeren, hvad der er op og ned i sagen, siger han til Vejle Amts Folkeblad.
Det dyreste toilet for Vejle Kommune står ved Fårup Sø og har kostet 451.197 kroner i udbedringer efter hærværk. Det næstdyreste er et toilet ved Bredballe Handelsplads, hvor hærværk og tyveri har kostet kommunen 112.388 kroner.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.