Biolog erklærer havbunden i Als Fjord helt død
SØNDERBORG: Der er helt dødt på havbunden i Sønderborg Bugt.
Det må biolog Bo Mammen Kruse erkende, efter at han sammen med medlemmer af miljøorganisationen Greenpeace har dykket i havet omkring Als for at dokumentere havmiljøets tilstand. Det skriver TV Syd.
- Det er trist. Vi har i Als Stenrev brugt mange ressourcer på at prøve at naturgenoprette de stenrev, som vi ved er fisket op i vores område, siger Bo Mammen Kruse, der også er projektleder for Als Stenrev, til Ritzau.
Både inde i den del af bugten, hvor foreningen Als Stenrev siden 2012 har prøvet at naturgenoprette stenrevene, og længere ude i fjorden er der tydeligt iltsvind.
- Der burde være et stenrev fyldt med store makroalger, og som burde have en rigtig god tangskov med torskefisk og en stor biodiversitet.
Overgroet i fedtemøj
- Men der er simpelthen så mange næringsstoffer, så havet er fyldt med alger, og der kom intet lys ned til havbunden, siger Bo Mammen Kruse.
Han fortæller, at revet var fuldstændig overgroet i fedtemøg - en fællesbetegnelse for enårige trådformede brunalger, der trives i områder med høje næringsstofkoncentrationer. Ude på dybere vand lå iltkoncentrationen i vandet på 0,01 milligram ilt per liter.
- Altså, dernede finder du jo ikke noget liv. Det, der kan flygte, er flygtet. Og det, der ikke kan flygte, er dødt dernede, siger Bo Mammen Kruse.
I april 2024 blev der holdt en begravelseshappening, hvor Vejle Fjord begravet for at sætte fokus på iltsvind i fjorden og andre danske farvande.
Det kunne man også have gjort for Als Fjord for længe siden, fortæller Bo Mammen Kruse.
- Der er brug for noget næring til havmiljøet, noget mediedækning og nogen, der tør tage noget politisk ansvar, siger han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.