dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Politikere får kritik for at bygge smukt i stedet for praktisk
Formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) erkender over for Berlingske at have været for ambitiøs på nogle områder. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politikere får kritik for at bygge smukt i stedet for praktisk

Sygehuse bygges med for meget fokus på form og for lidt på funktion, viser evaluering ifølge Berlingske.
24. JUL 2024 6.13

HOVEDSTADEN: Politikerne har iværksat byggerierne af Danmarks supersygehuse med for meget fokus på smuk arkitektur og for lidt fokus på anvendelighed.

Det er konklusionen på en evaluering, som eksperter i store byggeprojekter fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet har udført for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, skriver Berlingske.

Evalueringen kommer på baggrund af kritik fra både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.

De har påtalt flere problemer og kritisable forhold i blandt andet i Region Hovedstaden. Her står det nye hospital i Hillerød til at blive seks år forsinket og 2,3 milliarder kroner dyrere end ventet.

Det er både regionerne, Sundhedsministeriet og byggebranchen, som får kritik i den nye evaluering.

Drift bør være det primære

Eksperterne vurderer blandt andet, at det har været "uhensigtsmæssigt", at planlægningen af flere af byggerierne fra start var under "politisk indflydelse og pres i regionerne", skriver Berlingske.

- Sygehusbyggerier bør programmeres og designes ud fra et driftsperspektiv som det primære og ikke ud fra arkitektur. Det ene udelukker ikke det andet, men det bør altid være sygehusdrift, der kommer før arkitektur i prioriteringen, lyder det.

Budgetoverskridelsen står ifølge Berlingske til at blive rekordstor ved det nye sygehus i Hillerød, der er designet af tegnestuen Herzog & de Meuron fra Schweiz.

Formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) erkender over for Berlingske at have været for ambitiøs på nogle områder.

Han tilføjer også, at regionen har haft fokus på "bygbarhed og klinisk drift", men at man gennem årene er blevet klogere.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.