Trekantskommuner er kritiske overfor forslag til ny Lillebæltsforbindelse
Hverken Kolding Kommune eller Trekantområdet Danmark bakker op om den kommende vejforbindelse over Lillebælt, der giver de største trafikale gevinster. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.
- Jeg håber, folketingspolitikerne tænker sig rigtig godt om, før der kommer en endelig beslutning om en linjeføring. Det er meget vigtigt for mig at slå fast, at Kolding Kommune ikke bakker op om en løsning, der skal gå hen over Stenderuphalvøen, understreger borgmester Knud Erik Langhoff (K).
- Vi (de syv kommuner i trekantsområdet, red.) har tidligere i fællesskab rettet henvendelse til Folketingets Transportudvalg, hvor vi anbefaler, at den tredje forbindelse skal være en forbindelse nord for de nuværende Lillebæltsbroer, der går parallelt med den, vi i dag kalder den nye Lillebæltsbro, understreger Knud Erik Langhoff.
I en pressemeddelse siger borgmesteren, at Stenderuphalvøen er en naturperle, og foruden et Natura 2000-område er der også store kulturværdier i området.
Trekantområdet Danmark skriver desuden i en meddelelse, at den kritiske trængsel i Trekantområdet vil ske før, end Vejdirektoratet har lagt til grund for deres anbefaling, og at den foreslåede sydlige broforbindelse ikke løser udfordringerne med jernbaneforbindelsen, da det er en ren vejforbindelse. Der er behov for at sikre robustheden med en ny jernbanebro, står der i meddelelsen.
De største trafikale gevinster
Med Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at undersøge, hvordan der i fremtiden sikres den nødvendige kapacitet til vej- og jernbanetrafik i Lillebæltskorridoren.
I en ny analyse har de afdækket, hvilke muligheder der ligger, og én af dem går altså gennem Kolding Kommune.
- I screeningsfasen har vi kigget på seks forskellige linjeføringer for en ny forbindelse på tværs af Lillebælt. Vi har regnet på og sammenlignet de forskellige løsninger. Det viser det sig, at en vejforbindelse syd om Middelfart er den løsning, der giver de største trafikale gevinster, når man ser på sparet rejsetid og kørselsomkostninger, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Andreas Egense.
Ud over forbindelsen syd om Middelfart er der også undersøgt fem andre mulige løsninger: en forbindelse parallel med Den Ny Lillebæltsbro, en tunnel nord om Fredericia, en lokal forbindelse fra Strib samt to enkeltstående jernbaneforbindelser.
Den sydligste løsning er dog kun en vejforbindelse, som Trekantområdet Danmark også har påpeget.
Venter på sydligere forbindelse over Lillebælt
Forligskredsen har vurderet, at linjeføringen syd om Middelfart i høj grad må ses i sammenhæng med resultatet af den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, som forventes færdig i slutningen af 2024.
Begge forbindelser vil potentielt aflaste de nuværende Lillebæltforbindelser for trafik mellem Fyn og den sydjyske del af motorvej E45.
Derfor bliver den strategiske analyse af en ny forbindelse på tværs af Lillebælt midlertidigt sat på pause, indtil resultaterne af forundersøgelsen af en fast forbindelse mellem Als og Fyn forventes klar, oplyser vejdirektoratet.
De eksisterende Lillebæltforbindelser
Som led i screeningsfasen har Vejdirektoratet og Banedanmark også kigget på de eksisterende forbindelser over Lillebælt.
Den Gamle Lillebæltsbro stod færdig i 1935. I 1960'erne kunne bilkøerne strække sig 20-30 km på begge sider i de travle feriedage, hvorfor det blev besluttet at bygge Den Ny Lillebæltsbro, der stod færdig i 1970.
Den Gamle Lillebæltsbro benyttes i dag af tog- og cykeltrafikken samt af landbrugskøretøjer og lokaltrafik. I 2035 bliver den 100 år gammel, og det vil på et tidspunkt blive nødvendigt at tage stilling til behovet for en ny, fremtidssikret jernbaneforbindelse på tværs af Lillebælt.
De opdaterede beregninger fra Vejdirektoratets screeningsfase viser, at der først vil være udsigt til kritisk trængsel på Den Ny Lillebæltsbro efter år 2040. Det er samtidig vurderingen, at Den Gamle Lillebæltsbro kan holde mindst 50 år endnu.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
