dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Udvalg i Aalborg har godkendt forslag:
Snerydning for bløde trafikanter skal prioriteres

KORT NYT31. JAN 2024 8.27

AALBORG: By- og landskabssudvalget i Aalborg har godkendt et forslag fra Socialdemokratiet om prioriteringen af snerydning, der skal tilgodese bløde trafikanter. Det betyder, at prioriteringen af snerydning i tætbyen i Aalborg og Nørresundby på veje, cykelstier og fortove skal evalueres med henblik på at prioritere de bløde trafikanter i højere grad.

Derudover skal der ske en eventuel omprioritering indenfor den afsatte økonomiske ramme for snerydning, samt at en ny plan for prioriteringen af snerydning muligvis kan være klar til vinteren 24/25. Forslaget fra S blev godkendt med støtte fra EL og SF, mens modstanderne var V, K og DD.

Baggrunden for forslaget er, at Aalborg bliver kaldt en cykelby, men ifølge S kan det ikke ses om vinteren, og partiet har flere gange i januar måned råbt op om snerydningen. Det har byrådsmedlem Evald Lange Rise (S) fx, som skrev et læserbrev, hvor han beskyldte snerydning for at være sexistisk, da man prioriterede biler fremfor fodgængere og cyklister.

apo

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.