AI kan give store økonomiske gevinster

AI er under hurtig udvikling, ikke mindst ude i kommunerne. Der er flere forskellige projekter i gang blandt andet de 20 signaturprojekter, som har været i gang nogle år. Til årets KØF præsenterer tre kommuner AI-projekter, som kan være med til at give økonomiske gevinster.

Ifølge Frederik Nordentoft Andersen, der er kontorchef i KL’s center for Digitalisering & Teknologi, er de største succeser med AI på det administrative område, som fx AI til mailsortering. De udfordringer, som KL blandt andet møder, er i forhold til brugen af persondata, altså AI, der direkte har noget med mennesker at gøre.

Et eksempel er i Køge, hvor man har afprøvet en AI, der skal hjælpe med at finde den rigtige indsats til ældre borgere. Her bliver der brugt en masse personoplysninger, som kan give problemer med Datatilsynet, som KL er i tæt dialog med, fortæller Frederik Nordentoft Andersen.

Vedligeholdelse af veje

I Faxe Kommune bruger man AI til vedligeholdelse af vejnettet. Der bliver sat en mobiltelefon op i forruden på bilen, som medarbejderne der vedligeholder vejene bruger. Så optager telefonen vejen foran bilen, når medarbejderne kører ud til forskellige andre opgaver. AI'en analyserer derefter videoerne for mulige skader på vejene, og så kan programmet hjælpe med at lave ruter til medarbejderne.

- Det smarte ved det er, at medarbejderne ikke både skal holde øje med trafikken og kigge efter steder, der skal vedligeholdes, siger Jørgen Velsig, centerchef for Center for Ejendomme i Faxe Kommune.

Den økonomiske fordel kommer blandt andet til udtryk ved hovedeftersynet, hvor AI’en har halveret det beløb, som kommunen bruger på det. Ifølge Jørgen Velsig er AI'en heller ikke svær at komme i gang med hos andre kommuner.

- Det har ikke været svært at implementere for os. Det vigtige er en database over vejene, men når man har det, så er det meget hurtigt at få det op at køre. Hele kommunens vejnet kan så ses på et kort, så man kan få et overblik over skaderne på vejnettet i kommunen. På de grønne veje er der ikke problemer, og på de røde er der nogle skader, siger han.

AI laver ruter til hjemmeplejen 

I Gribskov Kommune har man gjort brug af AI til optimering af ruteplanlægning i hjemmeplejen. Det er ruter, som kan være svære at planlægge, fordi de rette kompetencer skal de rigtige steder hen,  der er hensyn til borgere, hensyn til medarbejdere og ikke mindst økonomi.

- Det er hyperkomplekst at planlægge, men her kan algoritmerne assistere os med at lave bedre vagtplaner og ruter. Vi har defineret en masse regler til AI’en, som vi har fodret systemet med, hvor den kalkulerer den bedst mulige vagtplan, siger Mette Bierbaum, der er centerchef for Sundhed og Omsorg i Gribskov Kommune.

AI’en har sparet kommunen seks mio. kr., men den har dog stadig et område, der kan optimeres på. Det er ønskeplanlægning for de ansatte, som ikke helt er på plads endnu, ifølge Mette Bierbaum. Men AI’en kan stadig være med til at sørge for, at de samme ansigter møder de samme borgere, som er noget begge parter efterspørger.

- Vi kan ikke få øje på noget negativt ved det her. Det er et område, der bliver sparet på i mange kommuner, så det her er en klog reduktion. Vi kan bruge den tid, som vi har til rådighed endnu bedre, og kan derfor spare på vikarer og få en bedre kvalitet hos borgerne. Der er altså både en gevinst hos borgerne, medarbejderne og økonomien, siger hun.

Aarhus optimerer kommunale bygninger

Projektet i Aarhus skal reducere energi- og CO₂-forbruget i folkeskoler, hvor en masse sensorer bliver sat op i bygninger, hvor AI’en kan give en række anbefalinger til dem, der driver bygningerne. Projektet foregår ikke kun i Aarhus, men også i Favrskov og Syddjurs.

Anbefalingerne kan fx være, at man skal åbne vinduer for at få et bedre indeklima, eller sørge for at mødelokaler, som ingen benytter, ikke bruger store mængder strøm.

- Vores AI skal hjælpe med, at de kommunale bygninger bliver brugt bedre. Det giver både en optimering i forhold til CO₂, men også økonomisk. Hvis det bliver rullet ud i alle folkeskoler i Aarhus, er der potentiale til at spare ni mio. kr. på strøm, siger Bo Fristed, chef for ITK, Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune.

Den økonomiske gevinst har dog potentiale til at blive endnu større, mener Bo Fristed. Hvis AI’en bliver rullet ud på alle landets folkeskoler, er besparelsespotentialet ca. 145 mio. kr. og en klimamæssig gevinst på omkring 7.000 tons CO₂.

 

Kommunaløkonomisk Forum fortsætter fredag. DK Nyt er til stede og rapporterer løbende