dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Region Sjælland:
Busser og tog kører uændret i 2024 trods stigende udgifter

Regionen fastholder bus- og togruter og investerer i nye el-busser og batteritog.
8. NOV 2023 14.55

SJÆLLAND: Den kollektive transport er presset, og flere regioner og kommuner nedlægger ruter. I Region Sjælland fastholder regionsrådet, at serviceniveauet for den kollektive transport i år kører videre i 2024.

Udgifterne til at drive busser og tog stiger stadigvæk, og samtidig er antallet af passagerer fortsat under niveauet før covid-19. Det er med til at udfordre driften af den kollektive transport, men en velfungerende kollektiv trafik er afgørende for at sikre fortsat udvikling og grøn omstilling ifølge regionen.

- Ved at fastholde samme serviceniveau som i 2023 skaber vi tryghed for borgerne. For den enkelte borger betyder det, at den bus eller det tog, han eller hun tager, også kører næste år. Det er vigtigt for sammenhængskraften i Region Sjælland med store geografiske afstande, at der er gode muligheder for kollektiv transport for alle, siger Christian Wedell-Neergaard (K), formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.

Regionen har lige nu seks el-busser, og det antal stiger til 56 i 2026. Derudover bliver der investeret i skinner og 14 nye batteritog til lokalbanerne skal i udbud.

- En god kollektiv transport er en vigtig del af den grønne omstilling, og kan for borgerne være et grønnere alternativ til bilen. Det er også vigtig for de mange unge, der er afhængige af bussen eller toget for at komme på erhvervsskolen eller gymnasiet. En god kollektiv transport kan have positiv indflydelse på, hvor mange der får en uddannelse. Det er vigtigt at prioritere, siger Heino Knudsen (S), der er formand for regionsrådet.

apo

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.