dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Naturnationalparker i hårdknude: Flere forsinkelser
Helsingørs borgmester er uforstående over for, at der endnu ikke er blevet sat i gang i arbejdet med at etablere naturnationalpark ved Hellebæk Kohave. (Arkivfoto.)
Foto: Eva Rosenqvist/Biofoto/Ritzau Scanpix

Naturnationalparker i hårdknude: Flere forsinkelser

Tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) mener, at forsinkelserne af flere naturnationalparker kan skyldes politiske processer, "som vi skal respektere".

HELSINGØR / BORNHOLM: Tålmodigheden er efterhånden ved at være brugt op, hvis man spørger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K). Hun er frustreret over, at der ikke bliver handlet på planen om at omdanne Hellebæk Kohave til en naturnationalpark. En plan, som tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) offentliggjorde 24. marts 2022. Nu, over et år senere, er der stadig ikke sket noget. Det skriver Helsingør Dagblad.

- Det hele er bare gået i stå. Vi skylder borgerne at kunne give dem nogle svar, for lige nu er der ingen, der kan give dem et svar på, hvad der sker med vores naturnationalpark. Det, synes jeg, er uheldigt, siger Benedikte Kiær til bladet. 

Benedikte Kiær hævder, at forsinkelserne primært skyldes Venstres modstand mod naturnationalparker. Selvom partiet tidligere førte valgkampagne imod naturnationalparkerne, har de siden accepteret projektet, hvilket ifølge Kiær har forårsaget intern uro i partiets bagland. 

Bornholm må også vente

Også på Bornholm er der forsinkelser. Oprindeligt havde Miljøministeriet i sin projektbeskrivelse angivet, at den nye naturnationalpark i Almindingen ville være klar til indvielse ved udgangen af 2. kvartal af 2023. Men der er stadig ikke påbegyndt etablering af parken. Det skriver TV2 Bornholm.

Naturnationalparken i Almindingne skal efter planen huse både kronvildt og europæisk bison. Men bisonerne må altså vente med at græsse på de nye arealer, og Lea Wermelin mener, at folketingsvalget er en af årsagerne til den lange ventetid. 

- En regeringsdannelse og en valgkamp sætter nogle ting på pause, og så er der desuden nogle processer, som vi skal respektere. Både med nogle af de klager og høringer og så videre, som naturligt følger med, siger hun.

Hvad er en naturnationalpark?

- En naturnationalpark er et større sammenhængende naturområde, der skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn, med henblik på at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser.

- Der drives ikke landbrug, og skoven henlægges som urørt skov. Der kan udsættes store planteædende pattedyr, som skal være med til at skabe grundlaget for en vildere natur, hvor der vil være flere levesteder for dyr og planter.

- Der kan udsættes store planteædende pattedyr, som skal være med til at skabe grundlaget for en vildere natur, hvor der vil være flere levesteder for dyr og planter. De udsatte dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og sikre, at enge, heder og overdrev er gode levesteder for de dyr og planter, der lever der.

- Det fremgår af SVM-regeringens regeringsgrundlag, at etableringen af 15 naturnationalparker skal gennemføres.

Kilde: Naturstyrelsen

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.