Ringkøbing-Skjern samler borgernes vilde idéer i nyt naturkort
RINGKØBING-SKJERN: 92 kommuner er med i Miljøministeriets kommunekonkurrence om at blive "Danmarks vildeste kommune". Det skal dog ikke bare være et projekt for kommunen, men for alle borgerne i kommunen, mener man i Ringkøbing-Skjern Kommune.
- Vi har helt fra starten sagt, at Vores Vilde Vestjylland er et kommuneprojekt frem for et kommunalt projekt. Arbejdsgruppen lægger nogle retningslinjer og nogle forslag frem, men vi håber bestemt at involvere en masse haveejere, erhvervsvirksomheder, kommunale institutioner, landbrug, skoveejere og de mange andre, der kan være med til at gøre en indsats for en større biodiversitet og bedre levevilkår for vores insekter, padder og smådyr i kommunen, siger Per Høgh Sørensen, leder af arbejdsgruppen Vores Vilde Vestjylland.
Kommunen har blandt andet lanceret et interaktivt kommunekort, hvor borgerne kan uploade og dele deres egne projekter og gode idéer til, hvordan kommunen får mere vild natur. Hjemmesiden skal hjælpe til med at sprede budskabet om konkurrencen og de mange tiltag, så de vildtvoksende græs ikke bliver forvekslet med dovenskab. Dertil har kommunen også produceret skilte og havefoldere, der skal hjælpe til med at informere alle borgere om, at kommunen er blevet vild med vilje.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.