dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Energistyrelsen opdaterer landvindmøllers forventede levetid

Energistyrelsen offentliggør en opdateret fremskrivning af den forventede nedtagning af landvindmøller, mens der er pres på vindmølleloftet.

Energistyrelsen har opdateret forudsætningerne om forventet levetid for eksisterende vindmøller på land til brug for arbejdet med blandt andet den årlige basisfremskrivning. 

De opdaterede forventninger kommer på baggrund af en konsulentrapport af EMD International A/S for Energistyrelsen og på baggrund af Energistyrelsens egne analyser. 

Konsulentrapporten konkluderer, at møllerne kan forventes at være i drift i mange år endnu, medmindre de nedtages for at gøre plads til nye projekter. Det betyder, at levetiden for eksisterende møller er opjusteret væsentligt sammenlignet med de seneste fremskrivninger, herunder den fremskrivning der lå til grund for Energiaftale 2018.

Tidligere blev der regnet med en gennemsnitlig levetid på cirka 28 år for landmøller opstillet til og med 2007 og 25 år for møller opstillet fra 2008. Levetiden afhænger nu af møllestørrelse og placering og ligger inden for 25-40 år afhængig heraf. Det giver en gennemsnitlig levetid på godt 35 år for eksisterende landmøller.

Derfor har Energistyrelsen også opdateret sin fremskrivning af nedtagning af landvindmøller, hvor der er en politisk målsætning om, at der maksimalt skal være opstillet 1.850 vindmøller på land i 2030. 

Men 'det bliver svært at nå loftet på maksimalt 1.850 møller i 2030,' fremgår det af Energistyrelsens seneste fremskrivning.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.