Tilslutning af Thor til elnettet er ramt af forsinkelser
Det kan ikke lade sig gøre at koble havvindmølleparken Thor i Nordsøen til elnettet i 2024, som det ellers var aftalt ved den seneste energiaftale, men i stedet vil tilkoblingen være forsinket et års tid til 2025, skriver Politiken.
Det betyder, at Danmark altså kommer til at gå glip af en betragtelig mængde grøn energi, da Thor, når den står færdig i 2027, vil være Danmarks største vindmøllepark og kunne producere strøm til 800.000 husstande. I stedet skal Danmark hente strøm fra andre energikilder, som i nogen grad vil være fossile brændstoffer, siger professor i miljø- og ressourceøkonomi Jette Bredahl Jacobsen fra KU, der er medlem af Klimarådet, til avisen.
Årsagen til forsinkelsen med tilslutningen til elnettet ligger ifølge Wind Denmark hos myndighederne, da udbuddet på Thor har ligget for sent. Et politisk flertal uden om regeringen har nu skrevet til klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) for at sikre at udbudsprocessen kan begynde tidligere og dermed undgå lignende forsinkelser.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.