dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Minister: Øget udnyttelse af overskudsvarme giver beskeden CO2-effekt

Skatteministeriet arbejder med et lovforslag om at omlægge reglerne for beskatning af overskudsvarme, så det bliver lettere at udnytte, men der er bekymring for, at regelændringerne vil have den modsatte effekt.
17. JAN 2020 11.51

Målet med at omlægge reglerne for beskatning af overskudsvarme var at forsimple administrationen, lette afgifterne og dermed gøre det lettere at udnytte overskudsvarmen fra virksomhederne. 

Det kan dog ende med det modsatte. SEP Sønderjylland og Viborg Fjernvarme har henvendt sig til ministeren, da de er bekymret for, at 'omlægning af beskatning af overskudsvarme er kontraproduktivt for 2030-målet, da lovforslaget ikke bidrager til tilstrækkelig udnyttelse af overskudsvarme'.  

Ministeren skriver i et svar, at mens andelen af vedvarende energi vokser, vil CO2-effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme således være 'beskedne'.

Regeringen vil dog gerne skabe sikkerhed om allerede igangsatte projekter, og lovforslaget indeholder derfor en overgangsordning, så eksisterende leverancer af overskudsvarme kan fortsætte på de nugældende regler i en overgangsperiode. 

Det er i aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme aftalt, at overskudsvarmeafgiften skal ændres fra en vederlagsbeskatning til en fast afgift på 25 kr. pr. GJ. Særlige satser for overskudsvarme, der leveres vederlagsfrit, vil udgøre en variant af vederlagsreglen, som netop foreslås afskaffet. En differentiering af afgiften vil desuden indebære et mindreprovenu. 

Den manglende entusiasme ved udsigterne til øget udnyttelse af overskudsvarme kan, ifølge analysechef for Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi Jesper Koch, skyldes at man har et meget enøjet fokus på at bevare afgiftsprovenuet.

- Hvis overskudsvarmen gøres urentabel, er det næstbedste økonomiske alternativ for mange fjernvarmeselskaber i stedet at satse på mere biomasse, som jo ikke giver nogle indtægter til staten, da det er afgiftsfritaget, siger Jesper Koch til GridTech.

- Omvendt ligger meget af det fremtidige overskudsvarmepotentiale i varmekilder, der skal opgraderes med en varmepumpe, som jo bruger masser af afgiftsbelagt el. Så vores beregninger viser, at staten de første år vil have et tab af indtægter, men på længere sigt vil flere varmepumper vende regnestykket og gøre det til en indtægt, siger han.

Udnyttelse af overskudsvarme kan dog vise sig at være særligt vigtigt, når store datacentre tages i brug. Ifølge en analyse af potentialet udarbejdet af Cowi, at udtrække overskudsvarme tilsvarende næsten en tiendedel af fjernvarmeproduktionen. 

Se analysen her

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.