dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Gift-anklaget virksomhed stævner nu selv to andre virksomheder
Foto: Jens Christian Top, Ritzau Scanpix

Gift-anklaget virksomhed stævner nu selv to andre virksomheder

Flux Water i Slagelse er under anklage for at have udledet for høje mængder insektgift og er lukket af kommunen. Nu stævner virksomheden selv to andre virksomheder.
23. DEC 2019 12.26

SLAGELSE: Ved et tilfælde opdagede Slagelse Kommune store mængder af det forbudte stof neonikotinoider, som var blevet udledt af Slagelse Renseanlæg. Efterfølgende er udslippet blevet ført tilbage til rensningsvirksomheden Flux Waters, som kommunen herefter forbød at udlede yderligere, og som blev anmeldt til politiet. Det gjorde man, da værdierne af neonikotinoider var blevet overskrevet med op til en faktor på 755.

Men det er måske ikke Flux Water, der er ansvarlig for udslippet - således mener Flux Water hvertfald, som nu stævner to andre virksomheder, skriver Sjællandske. Det drejer sig om affaldsvirksomheden Stena Recycling og frøproducenten Maribo Hilleshög. 

Ifølge Flux Water har Maribo Hilleshög produceret spildevandet fra deres behandling af frø med de problematiske neonikotinoider, men som virksomheden har fået dispensation til at bruge. Stena Recycling har efterfølgenden stået for at indsamle og forhandle spildevandet videre efter aftale med Maribo Hilleshög. 

Og det er herfra, at den ulovlige udledning stammer, men som Flux Water ikke har kendt til forinden. Det vurderer en rapport fra Niras - bestilt af Flux Water - som CleantechWatch er i besiddelse af. 

'Niras vurderer på baggrund af de udleverede dokumenter, at Flux Water ikke på det grundlag kunne have været vidende om, at spildevandet fra Stena havde indhold af neonikotinoider, og at Flux Water ikke har fået oplysninger om, at spildevandet fra Maribo Hilleshög hhv. Stena indeholder neonikotinoider, som Flux Water ikke må behandle', lyder det blandt andet. 

- Vi har modtaget spildevand deklareret som 'spildevand indeholdende to procent farve', hvilket er helt i tråd med vores miljøcertificering. Derfor er det kun i vores interesse, at sagen nu bliver efterforsket til bunds, og at kilden til forureningen bliver stillet til ansvar, har salgsdirektør og medejer af Flux Water Lars Kastholm tidligere forklaret til Sjællandske.

Flux Water stævner nu derfor begge virksomheder som leverandør af det forurenede spildevand og for at være erstatningsansvarlige for Flux Waters økonomiske tab, som CleantechWatch vurderer til at løbe op i 20-25 mio. kr.

Efter udslippet fik Flux Water forbud på at fortsætte, og virksomheden har derfor i praksis været lukket. Slagelse Kommune har desuden tidligere forsøgt at få sendt Flux Water væk fra renseanlægget, men det har ikke været muligt med så kort varsel grundet kontraktforhold. Det er endnu uklart, hvad den seneste udvikling i sagen vil få at betydning for dette.  

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.