Store huller mellem kommunernes anlægsinvesteringer

En ny analyse fra Dansk Byggeri har kortlagt kommunernes investeringer i byggeri og anlæg i kommunen. Kortlægningen viser, at der er store kommunale og regionale forskelle. Kommunerne med det højeste investeringsniveau bruger fem gange så mange penge per indbygger, end kommunerne med det laveste niveau. 

De fem kommuner, der har det højeste niveau er Køge, Ærø, Gentofte, Ballerup og Solrød, som alle bruger mellem 4.400 kr. og 5.500 kr. per indbygger på vej- og bygningsinvesteringer.

I den anden ende af kortlægningen ligger Brønderslev, Langeland, Guldborgsund, Frederikshavn, og Gribskov, som alle bruger under 1.300 kr. per indbygger.  

Analysen viser derudover store regionale forskelle på, hvordan kommunerne investerer, hvor kommunerne i  hovedstadsområdet og Østjylland investerer mest med henholdsvis 3.595 kr. per indbygger og 3.374 kr. per. indbygger. Omvendt bruger kommunerne i Nordjylland og på Fyn og Bornholm alle under 2.500 kr. per indbygger. 

Det er ikke overraskende primært de større kommuner med vokseværk, som har sat penge af til investeringer. Således investerer kommuner med over 75.000 indbyggere i gennemsnit mere end 3.000 kr., mens de mindre i gennemsnit investerer under 2.750 kr.

Dog kan det være en overraskelse at Ærø derfor ligger helt i toppen for investeringsniveauet. Ifølge borgmester Ole Wej Petersen (S) har man ikke råd til at lade være: 

- Vi har i en årrække forsømt bygninger, veje og fortove, og der har vi de seneste par år proppet en del ekstra millioner i vejanlæggene for at få lappet hullerne. Og så har vi i Søby Havn investeret i infrastrukturen for at gøre havnen større og dermed give plads til større skibe, hvilket hjælper vores virksomheder, siger han til Fyens Stiftstidende. 

Kommunerne bør se på investeringerne i byggeri og anlæg som en investering i borgerne, fortæller erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius. 

- Det påvirker jo beslutningen om at flytte til en kommune, om den er vedligeholdt eller ej, og det ses jo konkret på, om vejene er fulde af huller eller børnehaven er gammel og slidt. Det er en politisk prioritering ligesom med huset derhjemme - hvis der er hul i taget, malingen hænger i flager og fliserne i indkørslen er skæve, så er huset mindre attraktivt og falder i værdi. Det samme gør sig gældende for kommunens bygninger. Men det er langt billigere at vedligeholde løbende frem for at skulle genoprette, når det hele er ved at falde sammen, siger Torben Liborius.

Se analysen.