Planklagenævn kalder Aarhus' etage-dispensation ulovlig
AARHUS: Naboerne til et nyt etage-byggeri i Hasselager har været godt utilfredse med Aarhus Kommunes ageren i sagen. Her gav kommunen dispensation til et rækkehus-byggeri, selvom det overskred områdets lokalplan. Efterfølgende lovliggjorde kommunen sin dispensation, men den beslutning har Planklagenævnet kaldt ulovlig. Derudover har kommunen ikke overholdt svarfristen i klagesagerne. Det skriver Jyllands-Posten.
- Vi var ret overbeviste om, at kommunen kunne dispensere, fordi dispensationen ikke har påført området en større bebyggelse eller en bebyggelse, som er placeret nærmere naboer end lokalplanen tillader. Det er blandt andet det, som vi har anført i redegørelsen til Planklagenævnet, hvor vi henviser til en nævnsafgørelse fra 2012, hvor en kommune godt kunne dispensere til etageboliger (vandrette lejlighedsskel) i en lokalplan udlagt til åben lav bebyggelse, skriver kontorchef Torben Simonsen i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.
Kommunen skal nu vurdere, hvad de herefter skal gøre. Det kan blandt andet være at lovliggøre etageboligerne fysisk, eller at lokalpolitikerne kan komme med et lokalplantillæg. Sagen kan fortsat køres ved domstolene, hvis det ønskes.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.