Aalborg Havn indgår aftale med Forstas
AALBORG: Efter at have sendt vedligeholdelse af infrastruktur i udbud på Aalborg Havn, har man valgt at indgå en aftale med entreprenørvirksomheden Forstas, hvor man har indgået en tidsbegrænset partnerskabs- og driftsaftale, der gælder frem til udgangen af 2025.
- Vi er meget tilfredse med den nye aftale, som vi har en klar forventning om, kommer til at styrke driften på havnen. I dag har vi på grund af havneloven nogle udfordringer både i forhold til kapacitet i perioder med spidsbelastning og ikke mindst også i forhold til at udnytte afdelingens omkostningstunge maskiner optimalt. Ved at privatisere driftsafdelingen undgår vi de udfordringer til gavn for både effektiviteten, økonomien og fleksibiliteten, mens vi samtidig tilfører driften nye kompetencer, som Forstas i kraft af sin størrelse og erfaring har inhouse, vurderer adm. direktør i Aalborg Havn, Claus Holstein.
Fortas har tidligere udført opgaver for Aalborg Havn og vil etablere sig på havnen pr. 1. januar. Her vil man have 25-30 medarbejdere, inklusiv ti medarbejdere fra Aalborg Havns eksisterende drifts- og serviceafdeling, der virksomhedsoverdrages.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.