dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
By & Havn undersøger alternativ transport til ø-byggeri
Foto: Visualisering: By & Havn

By & Havn undersøger alternativ transport til ø-byggeri

Udsigten til 720 lastbiler i timen i op til 30 år gennem København får nu By & Havn til at undersøge andre muligheder ved Lynetteholm.
27. NOV 2019 12.30

KØBENHAVN: Der har været stor interesse blandt borgerne for opførelse af ø-byggeriet ved Lynetteholm - ikke mindst da det kom frem, at for at få transporteret nok jord ud til området, vil det svare til at 720 lastbiler skulle køre gennem København, hver time i ti timer i op til 30 år for at fylde Lynetteholm op. 

By & Havn er nu ved at undersøge, hvad den mest optimale rute er til at jordtransporten, og om der findes alternativer til de mange lastbiler.

- Indtil nu har jordtransport med lastbil været den gængse metode i København, så vi betræder nyt land i forbindelse med undersøgelserne med jordtransport med pram. Men nu får vi mulighederne belyst og finder ud af, hvor eventuelle modtageanlæg kan ligge, så lastbilerne kan køre jorden til pramme, der kan sejle jorden til Lynetteholm, siger udviklingsdirektør hos By & Havn, Michael Soetmann.

Med de nye undersøgelser skal man regne på økonomi og klimabelastning på alle løsningsmodellerne, da flere transportled kan medføre en ekstra klimabelastning, ligesom man ser på at faseopdele projektet, så jorden kan komme til forskellige modtageanlæg i løbet af projektets løbetid.

- Faseopdeling kan være en måde at gøre belastningen i de forskellige områder mindre. Det betyder, at vi vil belyse om det giver mening at sejle jorden til opfyldet i en periode og så bruge lastbiler på et senere tidspunkt, når der er kommet nye vejforbindelser, siger Michael Soetmann.  

esl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.