dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Ankestyrelse blåstempler vederlag til affaldsbestyrelse, men ikke alle

Efter tovtrækkeri i fire år om faste vederlag til bestyrelsesmedlemmer af Energnist I/S har Ankestyrelsen endeligt godkendt vederlagene.
5. NOV 2019 9.10

Ankestyrelsen har sagt god for faste vederlag til bestyrelsen i det fælleskommunale affaldsselskab Energnist I/S, der er ejet af 16 kommuner, hvilket hermed ender en langvarige sag.  

Energnist anmodede for første gang efter en større fusion i 2015 Statsforvaltningen om at godkende et fast vederlag til medlemmerne af bestyrelsen af Energnist I/S i en overgangsperiode efter sammenlægningen af to tidligere selskaber på henholdvis 94.177 kr. til formanden, 47.409 kr. til næstformændene og 19.860 kr. til øvrige medlemmer af bestyrelsen.

Statsforvaltningen afviste dog faste vederlag for menige medlemmer, mens man anmodede om flere informationer vedrørende de ledende medlemmer. 

Senere overgik tilsynet med kommuner og regioner i 2017 til Ankestyrelsen, som herefter fortsatte med sagen. 

Arbejdsbyrden blev med de nye information opdateret, da den var angivet for lavt, men stadigvæk fastholdte Ankestyrelsen i 2017, at man ikke kunne tildele faste vederlag til de menige medlemmer af bestyrelsen. Dog sagde Ankestyrelsen da god for faste vederlag til formanden og næstformænd i bestyrelsen. 

Økonomi- og Indenrigsministeriet besluttede i år dog, at menige medlemmer med sæde i folketingsudvalget er berettiget til et fast vederlag, da de menige medlemmer har haft 'en betydelig arbejdsbyrde ud over mødedeltagelse, der går ud over, hvad der kan forventes' - svarende til 160 timer årligt pr. medlem. 

Ankestyrelsen har så nu blåstemplet de faste vederlag til menige medlemmer af bestyrelsen med sæde i folketingsudvalget såvel som til formand og næstformænd på henholdvis 100.000, 40.000 og 20.000 kr. årligt, men fortsat afvist vederlag til menige medlemmer. 

Læs hele afgørelsen her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.