dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Københavns bycykler får stadig tæv

Bycyklerne i København lider. Konkurrencen er blevet hårdere på markedet, men derudover er tre ud af fire af cyklerne sendt til reperation på grund af hærværk.
15. OKT 2019 9.15

KØBENHAVN: De hvide el-bycykler i København bliver udsat for massivt hærværk. I august var der 700 cykler på gaden ud af den samlede flåde på 1.600 cykler. I dag er der kun 400 funktionsdygtige cykler ude på gaden, skriver TV2 Lorry.

Gennem de seneste år har bycyklerne fået konkurrence fra de orange Donkey Republic-cykler samt el-løbehjul. Men det er hærværket, der presser bycyklerne mest.

- Der er langt flere spillere på markedet, så selvfølgelig er konkurrencesituationen hårdere. Det lever vi også med. Det, som har fået os i knæ, er det hærværk, vi har været udsat for, det er ikke konkurrencesituationen, fortæller Niels E. Bjerrum (S), der er bestyrelsesformand i By og Pendlercykel Fonden, til TV 2 Lorry.

Rødovre Kommune meldte sig ind i bycykel-projektet i august 2018, og formanden for Teknik- og Miljøudvalget er da også ærgerlig, selvom han stadig støtter projektet.

- Bycyklen er der netop for, at vores borgere kan bruge den. Og jeg synes, det er rigtig ulykkeligt, at man er ramt af så massivt et hærværk i øjeblikket. Det kan vi se på vores ladestandere, som er gabende tomme, siger Jan Kongebro (S) til TV 2 Lorry.

I løbet af 2020 vil man sende nye bycykler på gaden. Det har blandt andet en længere batterilevetid, og så er der ikke en tablet monteret på de nye cykler længere. Det er især tabletterne, der er blevet udsat for hærværk.

- De cykler, som vi har stående ude på gaden nu, har stået der i fem til seks år. Det er hårdt for en cykel at stå offentligt tilgængeligt på den måde året rundt. Derfor har det været tid at skifte noget af flåden ud med nye cykler, som er lettere, som kan køre længere på opladningen, og som er mere brugervenlige, siger Niels E. Bjerrum.

Over en otte års periode modtager bycyklerne samlet 95,8 mio. kr. i støtte fra kommunerne København, Frederiksberg og Rødovre samt DSB.

Allerede i sommer var det ude, at bycyklerne blev udsat for hærværk og grov behandling, men opmærksomheden har tilsyneladende ikke hjulpet cyklerne.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.